PORTRÆT: Han har med egne ord ”oplevet utroligt mange slagsmål om det ene og det andet”, men bliver stædigt ved med at kæmpe for sine idealer. Musikmagasinet Frank har mødt en af Danmarks mest vedholdende protestsangere, Arne Würgler, der fylder 70 år d. 30. oktober og fejrer det ved at udgive en ny plade

Arne Würgler står i sit køkken i sit hyggelige sommerhus i Dronningmølle i Nordsjælland, og er ved at smøre et par stykker rugbrød med hønsesalat.

”Tænk sig, at den komponistforening jeg var med til at starte i 1973 og har været formand for indtil 2007 har udskrevet en komponistkonkurrence i anledning af vores 40 års jubilæum, og giver 100.000 kr til vinderen, som opfører sit værk ved jubilæumsfesten i Vega,” siger han.

Øjnene slår gnister, og selv om ungdommens rødblonde hår for længst er askegråt, ja, nærmest hvidt, så er hårpagten på ingen lig med, at Arne Würgler er udbrændt.

”Det ville aldrig være sket, hvis jeg var formand,” slår han eftertrykkeligt fast.

”De beder komponister om at udføre et stykke arbejde gratis, for så at give vinderen 100.000 kr. Det er pinligt og flovt, men det er tidsånden, der er sådan,” siger Arne Würgler.

Der er sket en mental forskydning væk fra fællesskabet.

”I dag deler vi samfundet op i vindere og tabere. Vi er blevet i selvoptagede og egoistiske.”

Kunstnere på en anden scene

Sådan var det ikke i 70´erne. Da var Arne Würgler, efter en karriere som jazz-, rock- og beatmusiker, med til at danne kunstnerkollektivet Agitpop sammen med blandt andre sangskriveren Benny Holst og forfatteren Jesper Jensen.

”Vi var kunstnere, men for os handlede det ikke om at lave personlige karrierer,” siger Arne Würgler.

De opdagede, at der var en helt anden scene, der var meget mere interessant. I stedet for at være solist, lave plade, komme i fjernsynet og blive berømt, ville de indgå i tidens bevægelser. Spille til møder, protester og demonstrationer.

Undervejs udgav de en række temaplader. Den første hed ”Skolesange” og blev til på baggrund af den succesfulde forestilling ”Husker du din skoletid” på Fiolteatret. Senere fulgte plader om blandt andet EU, oliekrisen og den mest succesfulde blev ”Lærlingesange” med sangen ”Røde Wilfred”, som blev lavet, fordi en gruppe lærlinge henvendte sig, og skulle bruge nogle sange til en aktionsuge, hvor de demonstrerede imod sultelønninger og autoritære mestre.

”Det var en fantastisk tid med store og stærke oplevelser. Tænk sig at stå med sin lille guitar på Christiansborg Slotsplads og få hele pladsen til at koge med den rigtige sang,” siger Arne Würgler, der fortæller, at han meget tændt på det, men også gik til det med ydmyghed.

Engang var han inviteret af organisationen LOE (Lands-Organisationen af Elever) til at spille til en demonstration. Alle eleverne havde taget fri fra skole, men der var ingenting på programmet. Der fløj dynamolygter og alt muligt gennem luften, og de råbte og skreg. Arne Würgler skulle stå på ladet af en stor lastbil med et højtaleranlæg.

”Jeg tænkte:´Jeg har 20 sekunder, og hvis jeg ikke fanger dem, er jeg en død mand´,” fortæller han og griner.

”Jeg lærte, hvordan man kommer ind på en scene og fanger et publikum.”

Sangene kan synges igen

 

I dag er det som om hans sange igen kan synges.

”I 80´erne og også i 90´erne var interessen ikke særlig stor, men i de senere år har de på mange måder fået en revival,” siger Arne Würgler, der mener at det, der var i 70´erne er på vej tilbage – bare på en anden måde.

”Jeg var i New York for nogle år siden, hvor jeg så Occupy-bevægelsen og tænkte, at de lignede os i Thy-lejren i gamle dage,” siger Arne Würgler, der tror, at vi vil når et punkt, hvor de unge i igen vil gøre oprør og danner bevægelser. De unge i Sydeuropa er jo totalt hægtet af.

”Jeg plejer altid at sige, at det begynder med hinanden. Hvis man skal nogen steder, så skal man gøre det med hinanden. På langt sigt tror jeg, at det vil være det, der vinder,” siger Arne Würgler.

Ikke imponeret over nutidens sangskrivere

Imponeret over nutidens sangskrivere er han på ingen måde.

”Jeg synes, de er nogle opportunister og utroligt slappe i koderne,” siger han.

Men spille det kan de. De spiller superlækkert, men problemet er, at de er usynlige som personer.

”Der er fandme ingen nosser i det, der laves i dag,” siger Arne Würgler.

I forbindelse med sin 70 års fødselsdag udgiver en ny plade med titlen ”Det, der er”.

”Jeg forholder mig til den virkelighed, vi lever i. Det er derfor, jeg kalder den ”Det, der er”. Det er ligesom to be or not to be,” siger Arne Würgler.