INTERVIEW: Det vrimler med upcoming bands med rødder i Thy. I år har et nyt band fra denne landsdel fået et gedigent gennembrud, og deres navn er derfor velvalgt, for et band fra denne landsdel. Deres tætpakkede koncertkalender har haft Roskilde Festival som højdepunktet. Nu slutter de året af i Vega. Deres udsendte møder de to frontfigurer Mathias Bertelsen og Anders Hvass på Vesterbro, hvor vi snakker om afslutningskoncerten på det fantastiske år, om bandets opståen og udvikling med indspilningen af den kommende EP.

De kalder sig The Entrepreneurs, altså entrenører eller iværksættere. Og når man kommer fra Thy er dette navn yderst velvalgt i disse år, da der virkelig er mange bands på vej frem fra denne yderste kant af vort skønne kongerige.

Aftalen er at mødes foran Vega på Enghavevej på Vesterbro denne lidt halvkolde oktober eftermiddag. Det ser lidt tomt ud indenfor i arkitekten Vilhelm Lauritzens gamle bygning fra 1956. Oprindelig hed den jo Folkets Hus (ikke at forveksle med det nuværende Folkets Hus på Nørrebro, red.), men efter ombygningen i 1996 kom den til at huse et af Danmarks fineste regionale spillesteder.

Her spiller The Entrepreneurs fredag aften årets sidste koncert. Det har været et helt fantastisk år, hvor bandet har brudt igennem lydmuren og fået stor opmærksomhed af både publikum og presse. Over 50 koncerter har de spillet. Fra store scener på Roskilde Festival, SPOT, Distortion, UHØRT, Alive Festival og Offspring til tyve brædder lagt ud på en græsplæne til privatfester i kollektiver og lignende. For to måneder siden fik de første gang chancen for at gå på scenen i Store Vega. Det var som opvarmning for det amerikanske band Flogging Molly, der spiller, hvad man kan betegne som keltisk punk. Det var en drengedrøm og endnu et kryds i bogen, er de to sympatiske thyboer i København enige om.

Fantastisk sted at slutte året af

“For os var det i hvert fald kæmpe stort. Vi har jo været i Vega rigtig mange gange som publikum, og der er jo noget over det lokale, pakket ind i træpaneler, som det er,« siger Mathias Bertelsen og fortæller, at det nærmest var angstprovokerende at stå på scenen foran det blå scenegulv, der var »sådan lidt sparkling.”

Anders Hvass nikker og smiler. Han fortæller, at det også var kæmpe stort for ham. Han var første gang i Vega som 15-16 årig efterskoleelev i Aarhus. Sammen med en kammerat, der kom helt fra Thy, tog han hele vejen til hovedstaden.

“Det er jo nærmest et mytisk sted, og det første jeg tænkte på, da musikken startede, var, at jeg selv ville derop og stå en dag.”

Derfor er det selvfølgelig også fantastisk at få chancen for at afslutte året i Vega. Denne gang er det godt nok ”kun” Lille Vega. Til gengæld står de øverst på plakaten sammen med et andet band, der også har turneret heftigt og fået stor opmærksomhed denne sommer og efterår, nemlig Fribytterdrømme.

“Det er rart at få lukket en periode og få fejret det ordentligt. Så vi giver den alt, hvad vi overhovedet har,” siger Anders Hvass.

Tre Porse guld, tak

Aftalen var, at The Entrepreneuers skulle vælge en bar på Vesterbro, hvor vi gennemfører interviewet. De to har dog ikke helt fået snakket sammen. Anders Hvass siger, at han har overladt det i trygge hænder til Mathias Bertelsen, som han mener kender Vesterbro bedst.  Men sådan har Mathias Bertelsen ikke helt forstået det.

Der diskuteres lidt drillende frem og tilbage mellem de to nære venner, der kender hinanden fra gymnasiet og har spillet musik sammen i mere end ti år i forskellige sammenhænge lige siden.

Vi begynder at gå ned ad Enghavevej og Anders Hvass får øje på Café Høegs, der ligger godt gemt bag noget vejarbejde.

“Der går vi sgu ind. De har Porse Guld. Det er jo en rigtig Thy-øl,” siger han og griner.

Der tre Porse Guld kommer på bordet. Og man må sige, at udover, at der kommer en masse god musik fra Thy i disse år, kan de altså også brygge øl derude, hvor sandet fyger i klitterne og marehalmen svajer i vinden.

“Vi mødte hinanden i gymnasiet i Thisted, hvor vi begyndte at spille sammen lidt løst og fast. Det første, jeg kan huske, er noget Jeff Buckley-jam,” fortæller Anders Hvass.

Det er meget tænkeligt, mener Mathias Bertelsen, der fortæller, at han for alvor først begyndte at synge i gymnasiet efter, at han stoppede med at spille fodbold.

“Jeg trippede helt vildt meget over Jeff Buckley. I tre måneder gjorde jeg næsten ikke andet end at lytte til hans musik. Det tror jeg helt sikkert har haft en stor effekt på, hvordan jeg synger i dag, selv om jeg ikke hører det så meget mere,” siger Mathias Bertelsen.

Mathias Bertelsen går til daglig på sangerlinien på Rytmisk Musikkonservatoriet ude på Holmen. Han modtager dog ikke ret meget sangundervisning mere, fortæller han. I stedet har han mulighed for at fokusere på egne projekter, og samtidig selv være med til at hyre musikere og andre kunstnere, som han gerne vil undervises og inspireres af. For et stykke tid siden fik hans lærer sat et møde med selveste Michael Gira fra Swans op. Det var efter Swans koncert på Vega. Det lykkedes efter en ihærdig indsats, hvor mange mails blev sendt.

“Det var sgu ret vildt. Men han var vildt høflig og kunne godt lide min musik.”

Det første seriøse band dannede de to i 2007 sammen med tre andre kammerater fra Thy. Bandet hed noget andet i starten, men blev med tiden til The Artificial Brothers, der udgav en plade i 2012 efter at have udgivet to EP´er først.

“Da vi havde været på tour med den plade, tror jeg, vi alle trængte til luftforandring, og vi flyttede derfor til København. Samtidig begyndte Mathias og jeg at mødes i øvelokalet med nogle numre, vi allerede havde skrevet, mens vi boede i Thisted,” siger Anders Hvass og tilføjer,  at de spillede til en trommemaskine.

Udladning af energi med studielyd

I dag er duoen blevet til en trio. Trommemaskinen er blevet til at et menneske af kød og blod, der dog er så kraftfuld, at han ligeså godt kunne være en maskine. Det vil mange sikkert sige, hvis de har set The Entrepreneurs live. Han hedder Jonas Wettersley og er ligesom Mathias Bertelsen studerende på Rymisk Musikkonservatorium.

I øjeblikket arbejder de på at indspille en debut-EP. Til det har de allieret sig med produceren Jens Ramon Murga Meinert, der spillede keyboard i Figurines.

“Vi har haft lidt nerver på i studiet, fordi vi var lidt nervøse for, om vi kunne transformere den energi numrene har live til plade. Vores musik er jo meget fysisk og i bevægelse. Men det går ok, synes vi,” siger Mathias Bertelsen og tilføjer, at kunsten er, at det ikke lyder live på pladen, men at liveenergien skal være der. Og Anders er enig:

“Det skal jo være interessant nok til, at folk gider at sætte sig ned og lytte til det. En ting er live, en anden ting er plade. Det kræver nogle andre ting,” siger Anders Hvass.

“Ja, man skulle jo nødigt have scenebilleder i hovedet, når man hører pladen,” supplerer Mathias Bertelsen.

Derfor har de de sammen Jens Ramon Murga Meinert  fundet ud af, at de må arbejde på en mere ekstrem måde i studiet. Volumen er derfor drejet meget højt op.

“Vi skal virkelig tage den helt ud lydmæssigt og gøre det endnu mere brutalt,” siger Anders Hvass, og samtidig er de faktisk kommet frem til at indspille live i studiet. Senere lægger de nogle overdubs på.

Udlandet kalder

Fremtiden tegner lys for bandet, der jo faktisk kun har to numre på gaden og alligevel har fået stor opmærksomhed.

“Vi er sindsygt glade for det publikum, vi har fået her i Danmark. På kort tid er der mange, der ved hvem vi er og gerne vil høre os. Men vi er opmærksomme på, at hvis man skal noget med den musik, vi laver, så skal man til udlandet,” siger Mathias Bertelsen.

“Ja, vi troede faktisk, at musikken var lidt for smadret til Danmark, men det er den heldigvis ikke, men som Mathias siger, så skal vi da helt sikkert til udlandet,” tilføjer Anders Hvass.

Foreløbigt gælder det dog Lille Vega på fredag, og de to  fyre fra Thy glæder sig til at fyre den af. De har hørt, at der kommer mange mennesker.

Som Anders Hvass siger er Lille Vega “et udmærket sted at slutte af.”

Man er vel en thybo, der stadig har benene planter solidt i sandjorden, selv om det går forrygende.

Publiceret på www.undertoner, 15. oktober 2015